tirsdag den 31. juli 2012

Good morning / NYC #10


Godmorgen derude..
Sidste feriedag er startet inden jeg starter på The Mechanism i morgen. Jeg fik sendt min kæreste afsted mod Danmark i går og måtte nyde morgen kaffen alene i dag. Jeg har siddet og nydt den blå himmel på trappen og vil nu tage downtown og shoppe lidt. Da jeg har været i NY før ved jeg hvor svært det kan være at begrænse sig. Derfor har jeg lavet en liste over ting jeg mangler eller ønsker og prøver så godt jeg kan at holde mig til den ;) I dag vil jeg på jagt efter en ny maxi kjole og et ur (som er en af de ting jeg har glemt i Danmark)

Dejlig dag til jer!

mandag den 30. juli 2012

Weekly Instagram / NYC #9


En ny uge er gået i New York. Som det kan ses nyder jeg sommerlivet med lækre fristelser og sol i ansigtet. Idag skal jeg til JFK lufthavn og sende Jesper afsted til DK - de 12 dage er fløjet afsted. Det har været skønt med ferie, men nu glæder jeg mig også til at få arbejdshandskerne på igen :) 

Ha' en dejlig mandag derude!


onsdag den 25. juli 2012

SUNNY SUNDAY #8


I Søndags inden loppemarked, var vi en tur i Central Park.
Vi hentede lækker morgenmad ved PLENTY på vejen dertil.

Vi havde tæpper med og slog os ned ved de nordlige softballbaner. Her kunne vi følge med i familier, soft/baseball hold og andre, som kom og brugte banerne eller bare kastede lidt med hinanden.

Tættest os spillede et hold, som jeg med god samvittighed kan kalde oldboys. Det var en flok herre godt oppe i årene, som slog og kastede på banen. Ingen løb - hofter er dyre i USA ;)

Jeg fik læst lidt dansk Costume, som jeg lige nåede at få med fra lufthavnen og samtidig skrevet lidt dagbog. I midten kan i se mine ret neonfarvede solbriller. Jeg har på mirakuløst vist (på under en uge) smidt mine andre solbriller ud. Så jeg har brugt disse farverige banditter indtil da!




PLENTY #7


Man ser ofte i film, serier osv. at Amerikanerne finder et stamsted, hvor de henter deres kaffe om morgen inden job. Med det samme de kommer ind af døren starter medarbejderne med at lave ens favorit kombination bag disken. Sådan bliver det helt sikkert også for mig :)

Jeg har nemlig fundet mit (hidtil) yndlings sted. Et lille sted, der hedder 'PLENTY', som er både bageri og café. De laver fantastiske kaffer og endnu mere fantastisk bagværk - FARLIGT!

Vi var inde og hilse på igår, hvor jeg fik en introduktion til alle det traditionelle bagværk de spiser herover, hvilket jeg synes var super spændende. Og selvfølgelig gik jeg derfra med en trang til at prøve nogle af tingene. 
Det er den sødeste dame, der ejer det skønne sted på hjørnet af 82nd street & 3rd avenue!

Jeg ser frem til et dagligt besøg når jeg skal have min kaffe med på vejen til job når jeg starter på onsdag. Skal på kontoret og hilse på imorgen, er spændt som bare f***** ;)

mandag den 23. juli 2012

Flea Market / NYC #6

    


Igår stod den på søndags chill i parken og hygge på loppemarked.
Vi tog subwayen til den nedre del af Manhatten for at se loppemarkederne som i gamle dage var kendt som 'The Annex'. Idag er det fordelt på tre nærliggende markeder: Hell's Kitchen Flea Market, The Antiques Garage & West 25th Street Market. Her finder man møbler, bøger, kunst, vintagetøj, smykker og meget mere!
Markederne ligger på West 25th street mellem 10th og 6th Avenue.

Jeg fandt selv denne flotte guld broche fra Marc Jacobs i et stor fad med forskellige af slagsen - alle til 10 $. Der er meget skrammel blandt de mange boder, men gør man indsats og ligger tid i projektet ligger der mange skatte gemt.

Weekly Instagram / NYC #5



søndag den 22. juli 2012

Random Sightseeing / NYC #4

1. New York Public Libary 2. Conservatory Water, Central Park 3. Memorial Wall, Wold Trade Center 9/11 4. New York Public Libary
5. Alice In Wonderland, Central Park 6. New York Public Libary 7. Times Square 8. New York Public Libary


Her er et lille uddrag af nogle af de sædvanlige seværdigheder turisterne kræser om når de besøger New York. Vi er kommet til stederne tilfældigt når vi har gået rundt i byen.

Nu vil vi ud og nyde de 30 grader med iced coffee i parken. 
Ha' en dejlig dag derude!

lørdag den 21. juli 2012

Morning run / NYC #3


Her til morgen stod den på første løbetur i Central Park.
Rundt om Jacqueline Kennedy Onassis Reservoir er der en velfungerende løberute. Vejret var perfekt til en løbetur og der var mange aktive mennesker på strækningen.

Som billedet til højre viser skal alle gå/løbe i én retning og man må ikke medbringe cykel, hund eller barnevogn på ruten.
Jeg stoppede halvvejs og fik taget et par billeder af udsigten man løber ved (venstre).

Hvem bliver ikke motiveret af det?

fredag den 20. juli 2012

Beauty Tips / NY #2


Jeg har ved et fejlkøb erfaret et lille beauty tip. Jeg kom ved at fejl til at købe børnesikre vatpinde da jeg var ude at handle igår. Men jeg har fundet ud af at de er helt fantastiske til at rette ens make up til med. Jeg får altid mascara i øjenkrogen, under vipperne osv. Og med lidt make up fjerner på spidsen af de børnesikre vatpinde kan det let komme af uden man ogå tager resten af ens make up af!

Jeg har netop prøvet ny make up fjerner fra Sephora (findes desværre kun i Illum, København - indtil videre) men den er super god. Der er en pumpe i emballagen så man får hverken får meget eller får lidt på sine vatrondeller!

torsdag den 19. juli 2012

My Hood / NY #1


Jeg har lejet et værelse i en treværelses lejlighed på Upper East Side (UES). Lejligheden ligger på 82nd street mellem 2nd og 3rd Avenue. Området er helt fantastisk. Jeg har højest 10 min. gang til Central Park (og det er inkl. røde lys)!

Der er rigtig mange cafeer, barer og restauranter i området og bare et par blogge væk ligger butikker som H&M, Sephora, Victoria's Secret & Aldo.

De to øverste billeder er taget fra min trappe, her elsker jeg allerede at sidde og nyde min kaffe.
De to nederste billeder er taget ved Central Park, hvor The Met / The Metropolitan Museum of Art ligger lige for enden af min gade.

I kælderen i nabobygningen ligger der en Doggy Day Care, hvor hunde kan komme i dagpleje og blive passet op - og de er så søde!
Mit store hundehjerte banker hver gang jeg går forbi og jeg måtte også lige ned at hilse på babyerne idag. Bestemt ikke sidste gang jeg besøger mine firbenede naboer!

Bye Bye Danmark - Hello New York!


Så skete det.. Jeg har forladt Danmark for denne sommer og rejser til New York City. Jeg har pakket kufferten med det højest nødvendige (plus lidt ekstra) og er klar til at være New Yorker de næste 3-4 måneder.

Til de udvidende kan jeg fortælle at jeg skal i praktik i NYC fra 1. August og tre måneder frem. Men inden da holder jeg to ugers ferie herover, sammen med min kæreste.

Her er lidt billeder fra den lange rejse. Vi havde lidt timer, der skulle fordrives i Kastrup og de blev brugt på frokost i form af sushi og dessert fra Starbucks - lækkert!

Til den lange flyvetur havde jeg mit lækre flysæt, som jeg tidligere har fået i rejsegave af en veninde fra Areastore på Store Kongensgade i KBH - kan varmt anbefales!