torsdag den 28. februar 2013

Me cooking / chocolate cake


Aftenens kager var en stor succes og især min snaskede chokoladekage (med stor streg under snasket) var et hit. Opskriften blev efterlyst, og jeg tænkte jeg ville dele den med jer i samme forbindelse.. 

SNASKET CHOKOLADEKAGE
Ingredienser

250 g. Hvedemel
300 g. Sukker
6 spsk. Ægte kakao
1 tsk. Natron
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Vanillesukker
2 æg
250 g. smeltet smør eller margerine
2,5 dl. mælk
100 g. Groft hakket chokolade

Glasur
2 spsk. Ægte kakao
250 g. Flormelis
2 tsk. Kanel
2 spsk. Blødt smør
0,5 dl. Kogende mælk

Alle ingredienser, undtagen hakket chokolade, røres sammen med håndmixer. Herefter vendes den hakkede chokolade i dejen. Dejen hældes i en smurt springform og bages herefter i 35-40 min. ved 170 grader - kagen kan virke flydende indvendig, men den står og bager sig selv færdig efter den er kommet ud. Når kagen er kølet HELT af, smøres glasuren på.

Glasuren laves ved at alle ingredienser, undtagen kogende mælk, blandes sammen. Til sidst tilsættes mælken.

Pynt evt. kagen med revet chokolade som jeg har gjort.

God bagelyst :)

New / Hat & Stripes




Da jeg i forrige weekend var i København, fik jeg en lille smule ekstra bagage med hjem.. Oops.. Men det var ganske lidt og rigtig gode (og meget billige) kup! Jeg fik blandt andet denne burgundy røde hat fra H&M, til - og hold nu fast - 20 kr. Det var jo nærmest latterlig billigt. Men det er nu engang det, der er fedt ved H&M og lignende kæder, når de kører udsalg kan man virkelig få fingrene i gode ting til ingen penge. Blusen er en true sailor t-shirt med bred udskæring og tre-kvarte ærmer, fundet i Zara til 59 kr. Jeg havde forelsket mig i en elektrisk blå strik i materiale mix, men alle steder jeg fandt den, var der fejl i blusen. MEN jeg fandt den igår, lige her i ålle, hvem havde troet jeg var så heldig :) 

Nu skal der hentes pakker på posthuset og bages kage i stride strømme. Jeg holder fødselsdag igen i aften (fejre åbenbart fødselsdag en hel uge af gangen, haha) så mere kaffe og kage skal der til.

>> God torsdag <<

onsdag den 27. februar 2013

Top of the list




De perfekte sandaler til mine fusser! Leo, guld spikes og INGEN finurlige stropper der skal op gennem tæerne.. Jeg er helt forelsket. På toppen af ønskelisten ligger de grønne Zara sandaler (som ikke længere er på webshoppen? Gisp..) og nu deler de plads med disse vidundere!


tirsdag den 26. februar 2013

To me, from me #3

Louella Fringed Knee High Boots

I anledningen af jeg (desværre) er blevet ældre og har rundet et skarpt hjørne, har jeg givet mig selv disse fine støvler fra Sam Edelman. Som jeg fortalte her har jeg slidt alt for mange støvler ned, det krævede altså et nyt skud energi på den front. 

Jeg har jo egentlig holdt shoppefri måned, men disse var altså et tilbud jeg umuligt kunne modstå!? Jeg glæder mig til at bruge dem til kjoler og nederdele her i foråret og med bare ben til sommer. De kan flippes op i toppen så de bliver knee high - jeg er så glad for dem! Jeg ejer intet med frynser, og var lidt i tvivl om jeg egentlig var that kinda gal - men efter at have fået dem er jeg på ingen måde i tvivl.. Kan i lide dem? :)

·  Louella Fringed Knee High Boots / Sam Edelman  ·


mandag den 25. februar 2013

Adidas Blue Tote


Old school mulepose, net, tote - kært barn har mange navne! Spotted hos Asos til 45 kr. med fri fragt, go, go go..


Zara Shoes

Zara shoes
Klik på billedet og se de forskellige par

Jeg er i øjebliket igang med at lave en indre ønskeliste af sko, kun fra Zara. Jeg synes der er så mange fine bud på deres webshop i øjeblikket. De jordbær røde slippers og de grønne sandaler har jeg delt med jer før, og her er de sammen med de mange andre favoritter. 

Måske skulle jeg begynde at spille Lotto?!

·  Zara Shoes  ·

lørdag den 23. februar 2013

Dress me up #2

Dress me up #2

Dagen efter dagen derpå og jeg er endelig nogenlunde frisk igen. Fødselsdagen var en vild fornøjelse i år!

Efter en lang gå tur i vinterkulden sidder jeg nu og slapper af i en varm sofa og drømmer om et nyt outfit.. Én ting er sikkert, jeg skal enten have fat i nye slidte jeans eller igang med at slide lidt på et eksisterende par i forvejen!

I aften står den på endnu en 25 års fødselsdag, denne gang i Aarhus - lad os håbe bølgerne går knap så højt i aften!


Hue · Taske · Solbriller · Ringe · Trøje · Bukser · Jakke · Ur · Sko


torsdag den 21. februar 2013

25 Candles


Så skete det.. Jeg er nu rundet de 25 år - hvor blev tiden af? Jeg føler mig stadig som en på 15, efter at have dekoreret hoveddøren med flag og blomster. Dagen har allerede været fantastisk med morgenbord og LÆKRE gaver. Nu venter jeg besøg af familien. Vi skal på Pingvin og have frokost og hygge resten af eftermiddagen. I aften kommer venner og veninder og fejre det med mig (forhåbentligt uden det brune stas!)

Må i have en lige så fantastisk dag som mig :-*


onsdag den 20. februar 2013

Yellow Beauty



Farven gul er ved at gro lidt fast på mig.. Senest er jeg faldet for denne briefcase fra Zaras herre sortiment - Jep, der kan findes gode ting, hvis man leder der. 
Elsker den er helt gul indvendig. Hvad synes i?


·  Yellow Briefcase  ·

It's all about the cake


Efter en tur i IKEA, hvor der blev høstet bobleglas og kagefad, er jeg helt klar til fødselsdagen, der venter imorgen. Min årlige tradition for (meget smuk) lagkage har længe ventet på et fint serveringsfad. Jeg har ofte overvejet Royal Copenhagens Lagkagefad, men til en pris på 1249 kr. for 1. sortering, får det lov at blive ved overvejelserne. Indtil da vil jeg bruge dette fine glas fad med tilhørende glasklokke til at holde kage og andre søde sager frisk og lækkert! Fødselsdag kom an..


tirsdag den 19. februar 2013

Green and strappy



Et close up på de fantastiske grønne sandaler, jeg også nævnte her. Jeg er helt forelsket i dem. Brune fusser med coralfarvet neglelak - også i disse grønne hæle.. Wow.. 

Dog er bare fusser ikke så aktuelt lige nu, som jeg sidder og snøfter og nyser på sofaen, pakket godt ind i tæpper. Weekenden tog åbenbart hårdt på immunforsvaret og jeg sidder og hælder kamille te ned, som var det iskold rosé på en varm sommeraften. Jeg krydser fingre for det hele er væk i morgen, da jeg har dagen fuld af planer og gøremål!


·  Zara Green Strappy Sandals  ·

mandag den 18. februar 2013

Sequined Clutch



Jeg bestilte i starten af Januar, denne paillet clutch i guld på Ebay. Den kom uventet ind af døren i dag og blev positivt overrasket. Det er den pureste discount kvalitet, men jeg er vildt glad for den alligevel - til 30 kr. kan man jo skifte den ud, ikke? En lille lækker detalje, er at forret inden i er med leo print og der er en lille lynlås lomme, hvilket jeg sætter stor pris på i mine tasker. Den findes også i en del andre farver, og i kan finde dem på Ebay lige her.

·  Source / Pinterest  ·

A spring smile


Jeg købte et par bundter påskeliljer forleden og de er nu sprunget ud, elsker den påske gule farve. Den minder mig om de gode måneder står for døren - kom snart forår..

Plakaten bloggede jeg om her og er virkelig glad for den. Rammen er et billig kup fra Føtex, som passede perfekt efter en lille tilskæring. Smile plakaten kan stadig købes her, på Seventy Trees webshop.

Rise and shine


En ualmindelig hård mandag morgen i dag, jeg er helt tømt for energi efter weekendens løjer.. Nu vil et laaaangt varmt bad gøre godt, efterfulgt af kaffe!

>>  Vi ses senere  <<

torsdag den 14. februar 2013

Colorful





Jeg er normalt ikke vildt meget til farver, men de seneste dage er jeg bare faldet for alt i farver - måske jeg trænger til forår med blade, der bliver grønne og blomster der popper fint op af jorden? Jeg er helt besat af sandalerne på sidste billede og overvejer kraftigt om disse grønne vidundere skal hjem til mig og bo, når jeg tillader mig selv shopping igen!

Er netop kommet hjem fra en eftermiddag i selskab med hende her. Vi var omkring den nye Samsøe butik, der havde åbning inde i Bispensgade. Det hele var ganske fint og min shoppe trang blev bestemt ikke mindre..

Nu står aftenen på "valentinshygge" med min kære veninde Anne Kathrine. Vi havde planlagt en aften på Ulla Terkelsen, men vi havde glemt alt om begrebet valentins reservationer.. Ups.. Så nu må vi se hvad aftenen byder på - god aften til jer!

Source / Pinterest

Neon Necklace


Jeg har endnu ikke været en neon pige - i hvert fald ikke uden for fitness hour.. Men denne fine statement halskæde fra Asos, får mig muligvis på andre tanker?

·  Neon Necklace  ·

mandag den 11. februar 2013

Love Song


Så er jeg udhvilet og veletableret i sofaen med bloggen foran mig. Jeg havde en fantastisk weekend i København, men det krævede også en del ekstra søvn i dag. Der blev hygget over (alt for meget) vin, hjemmelavet sushi og vi sluttede weekenden med brunch på Mother - pizzaen lever op til sit ry!

Er du typen, der går op i Valentinsdag? Jeg er ikke. Jeg bruger datoen som en reminder på, at den dag er der præcis en uge til jeg har fødselsdag - selvom jeg med alderen, ikke fester over nedtællingen længere!? Men jeg er faldet over ovenstående fine vaser, som kunne have været en perfekt gave - hvis de nu var på lager, hmm..

Selvom jeg ikke er den store fan af produkter med alt for meget looove skrevet all over, så er jeg altså ret vild med disse nye vaser fra Kähler. De lavet i ubehandlet stentøj med tekst fra kærlighedssangene "Love me tender", "All you need is love" og "It had to be you". De er i tre størrelser som på billedet (299, 399, 499 kr.), med enten hvid eller grå/blå farve på indersiden. De er jo den perfekte veninde-, kæreste-, bryllupsgave eller what ever. Ifølge Kähler.dk skulle de være på lager den 10. maj.

·  Love Song  ·

torsdag den 7. februar 2013

Reunion


I eftermiddag flyver jeg til staden for at tilbringe weekenden i selskab med de skønneste piger jeg mødte i New York. Jeg har ikke set dem siden jeg flyttede hjem til Danmark i November, så det er et længe ventet gensyn!

Jeg glæder mig til en weekend med masser af gode minder fra tiden i New York. Kender jeg os ret, er jeg sikker på der skal nydes god vin, sushi og masser af beergaritas (frozen margarita + corona) - nok hjemmelavet, men det bliver de sikkert ikke mindre gode af. Ville ønske de kunne nydes på tagterrassen på Lucy's, som fredags traditionen plejer at være!

Der skal hygges til Bon Iver og danses på bordene til Swedish House Mafia, som både jeg og søde Charlotte har en speciel forkærlighed for - don't ask. Der skal grines af billeder og videoer fra New York og vores fantastiske get-away til Miami.

Imorgen har jeg lidt timer at slå ihjel mens min roomie for weekenden er til forelæsninger, så de skal bruges sammen med Marie. Jeg håber at svinge forbi IT-universitetet og kigge lidt nærmere på stedet, som jeg overvejer at læse en kandidat hos til sommer (exciting!)


GOD WEEKEND TIL JER
I kan nok følge lidt med i min på Instagram (@meunderway)


·  Pictures / Pinterest & Private  ·

A birthday wish #1



Der er to gode ting ved at blive et år ældre - den ene er den lovlige undskyldning for at gå i krig i lagkage, den anden er gaverne! Jeg har alle dage været besat af gaver, som et lille barn - selv i min ret så voksne alder (hmm..)

Jeg arbejder i tiden på ønskeliste og er faldet over denne flotte coatigan fra ASOS, som er en blanding mellem en frakke og en cardigan. Jeg mangler en overgangsjakke til foråret (mener jeg selv i hvert fald) og jeg synes denne ville være et fantastisk bud. Hvad synes i?

Udover ovenstående har jeg længe haft et virkelig godt øje til denne leo frakke fra Zara - som nu er sat ned til 579 kr.?!

Nu vil jeg gå i gang med at pakke til weekendens ophold i København - mere om det senere :)

Coatigan / ASOS / 706 kr.

onsdag den 6. februar 2013

Dress me up #1



 Jeg trænger til at forlade min comfort zone i store strik og jeans, og jeg tror shortsene skal til og findes frem. Selvfølgelig med tykke og varme strømpebukser inden under. Sidder og kigger (og kun kigger) på lækkerier fra Topshop..


Hat  ·  Shirt  ·  Leather shorts  ·  Jacket  ·  Boots  ·  Bag

tirsdag den 5. februar 2013

Open for business



Jeg har endelig fået åbnet min Tictail Shop. Jeg har i en længere periode udøvet grov vold mod mit garderobe skab - og nu må det være slut. Derfor sælger jeg ud af godterne og de første ting er blevet smidt på shoppen.

Kig endelig forbi og se om der er noget der frister :)

Me cooking / crackerbread




Jeg har været ekstra huslig i dag og bagt eget knækbrød - det er sådan noget man gør når man har for meget tid mellem hænderne!

På opfordring af mine følgere på Instagram (@meunderway) deler jeg nu opskriften med jer. Jeg havde til en afveksling bagt dem med cheddar og soltørrede tomater - det smagte helt fantastisk. Det er så utrolig nemt at lave og skaber næsten ingen opvask (vigtigt!)

Ingredienser

1 dl. Solsikkekerner
1 dl. Græskarkerner
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Hørfrø
3,5 dl. Mel (jeg bruger normalt grahams- eller rugmel)
1 dl. Olie
2 dl. Vand
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt

1 dl. Hakkede, soltørrede tomater
1 dl. Revet cheddar ost

Alle ingredienserne blandes i en skål - det bliver sådan en underlig, klistret dej. Lad herefter dejen hvile i 30 minutter. Beklæd en bageplade med bagepapir og placer halvdelen af dejen på pladen (jep, der bliver til 2 plader). Lig så et stykke bagepapir ovenpå dejen og tryk dejen lidt flad ud på pladen inden du bruger en kagerulle, ovenpå bagepapiret, til at få dejen helt tynd med - ca. 0,5 cm. Når dejen er rullet flad ridses knækbrødene, så de kan knækkes ud i stykker når de er færdige.

Bages i 15-18 minutter ved 190 grader.

I dag blev det cheddar og soltørrede tomater, men det kan også sagtens være andet. Jeg tror jeg skal prøve med basilikum næste gang det skal bages! Jeg håber i får et lige så lækkert resultat ud af det - god fornøjelse :)

It's perfect


En perfekt kjole fra Stine Goya. Elsker printet, farven, de tætte lange ærmer og den dybe udskæring på ryggen.. I'm in love! 1900 kr. - well, dreams come true sometimes, right?

Nuvel, vejret er flot men ikke just til bare ben og ryg. Men er sikker på den også ville være flot med varme thights og en grov strik udover. 

Dagen står på praktiske gøremål i arbejdsløshedenstegn, jeg håber der snart sker noget på den front. Jeg er ikke typen, der nyder at sidde på min flade og babysitte sofaen hver dag. 
God dag til jer der læser med :-*

Animal Printet Dress / Stine Goya

mandag den 4. februar 2013

She's coming





Hun fyrede den af til Superbowl i nat og hun kommer til Danmark på sin verdens turné, mandag den 27. maj i Forum. Skal du se hende live? Jeg ville godt nok gerne have fingrene i et par billetter (sælges fra 11.02), så jeg kan se en af verdens mest sexede kvinder give den gas på scenen og muligvis se hendes signatur dans til Single Ladies!

·  Beyoncé  ·

Strawberry feeling


Der er ikke meget strawberry feeling når man kigger ud af vinduet og ser gråvejr med styrt regn - også på en mandag! Men kigger jeg på disse flotte jorbær-røde slippers med tiger hoveder fra Zara kommer jeg helt i forårs/sommer stemning.. En ny uge er startet og jeg kan se frem til baby besøg og en forlænget weekend i københavn, ihh, hvor jeg glæder mig!


 ·  Tiger Slippers / 279 kr Zara  ·

søndag den 3. februar 2013

Graduation Week


Jeg lovede at vise lidt af de fine gaver jeg fik i forbindelse med jeg dimitterede i tirsdags, så her er et glimt og lidt om hvad jeg har lavet i ugen. Som jeg fortalte her, gav jeg mig selv denne leo clutch. Den har den perfekte størrelse til byen eller mindre ture ud af hytten, med mobil lomme og lynlås rum til alverdens kvindelige værktøjer, som vi slæber rundt på - også kun til 122 kr. 

Den fine mave er jeg noget så lykkelig for jeg fik et billede af i onsdags, hvor den stod på caféhygge med en flok dejlige piger fra mit tidligere studie. Maven holdte nemlig ikke længe, og jeg fik nyheden igår, at en lille prins er kommet til verden - kan ikke vente med at møde lille junior! Stort tillykke min pige :-*
Mens vi sad og rørte ved den livlige mave fik vi virkelig lækker pulled pork indenbords (!). Vi var på Ib René, Cairo og jeg vil smide en stor anbefaling til deres pulled pork - MUMS!

Fredag havde jeg besøg af min yndlings rødhåret københavner, hvor vi fejrede veloverstået eksamener over et glas vin på Ulla Terkelsen, London. Da jeg kom hjem ringede det på og en rar fragtmand havde en pakke til Mr. Boss, det var en gave til mig som (et forsinket) tillykke med min eksamen og endt uddannelse - for nu.. Jeg fik denne fantastiske guldring fra Yves Saint Laurent! Jeg prøvede den flere gang da jeg boede i New York og gik forbi 5th og 57nd street, på vej hjem fra arbejde. Jeg var flere gange ved at købe ringen til mig selv, men jeg havde utrolig svært ved at vælge farve og materiale til den, så det endte med jeg ikke fik nogen med hjem - hvilket jeg fortrød. Indtil nu. Jeg fandt nemlig versionen, der er total forgyldt (lige mig!) og den kom på ønskelisten til min kommende fødselsdag. Men fik den før håbet - Tak skat <3

En virkelig dejlig uge er gået, dog håber jeg at den ender med en god natte søvn i aften. For selvom at jeg holdte mig fra druk og bylivet igår, valgte overboen at holde mig vågen til sent i nat / tidlig i morges. Jeg var slemt hidsig. Så nu sidder jeg og hælder kaffe ned og håber at min øjenlåg snart kan holde sig selv. Eftermiddagen skal tilbringes i fitnesscentret (klapper mig selv på skulderen) - nu man for en gangs skyld ikke lider af hverken fysiske eller moralske tømmermænd på en højhellig søndag - GOD DAG TIL JER!



Instagram photos / @meunderway



lørdag den 2. februar 2013

Black Boots




Jeg har pt fire par støvler og støvletter, som venter på jeg tager dem til en kærlig skomager. Jeg slider dem op, og endda på mærkværdig vis (tror jeg går ret så spøjst?). Jeg er på udkig efter nye hverdags støvler, dog bliver det først nærmere foråret. Jeg holder shoppe pause - lad os se hvor godt det går!? MEN derfor kan man godt kigge, ik? Disse fine støvler er fra Topshop og jeg er vild med dem begge. Det er en halv pebret pris må jeg ær(ge)ligt indrømme, men de bliver i kikkerten for nu.


>> God weekend <<

fredag den 1. februar 2013

Do you remember?


Jeg er blevet ultra sart overfor solens skadelige stråler og har hver dag minimum SPF 25 i ansigtet - OGSÅ om vinteren. Sne refletere solens stråler kraftigt. Jeg er blevet anbefalet at bruge denne fra Ole Henriksen med hele SPF 50+. Den er i øjeblikket på tilbud ved Magasin til 339,50 kr. Jeg er i forvejen vild med en del af hans produkter, så tror den skal på ønskelisten.