I dag er jeg rykket på Starbucks for at arbejde. Jeg har faktisk fri fra kontoret her i NY, men jeg har lidt arbejde, der skal ordnes fra mit job i Aalborg. I aften skal jeg ud med et par danske piger. Vi har planer om at tage på The Ear Inn og få en øl efter arbejde. Kender i til nogle gode steder at besøge i New York så smid endelig en kommentar nedenfor :)
onsdag den 8. august 2012
tirsdag den 7. august 2012
16 Handles / NYC #17
Mange kender nok til kæden 'Pink Berry', som sælger frozen yogurt. Det er yoghurt, der bliver kølet ned til en bestemt temperatur så det får samme konsistens som soft ice. Der bliver tilsat forskellige smag så der er flere at vælge imellem. Hos kæden '16 Handles' er der 16 smagsvarianter af gangen. Deres koncept byder på at man selv trækker i håndtaget og vælger smag og mængde. Herefter vælger man toppings og det er farligt ;) Som det kan ses gik jeg all in på chokolade, cookie dough, crumble og jorbær. Det var uden tvivl fantastisk! Det smarte ved '16 Handles', sammenlignet med 'Pink Berry', er at her betaler man efter vægt. Så ingen følelse af "agh, den var ikke lige så stor som sidste gang" ;) Så skal man forsøge sig med frozen yoghurt i USA, vil jeg helt sikkert anbefale '16 Handles'.
Den jeg besøgte ligger på 1569 2nd Avenue, New York, men deres mange locations kan findes her.
Me on a Monday / NYC #16
Første mandag på jobbet og jeg kan ikke klage. Til morgenmødet blev vi præsenteret for en ny praktikant, som skal være på kontoret måneden ud. Vi skulle sammen tilbringe dagen på et museum, hvor vi skulle søge inspiration til arbejde. Vi fik til opgave at tage billeder og gøre os tanker om et emne, der ville være vores inspirationskilde. Samtidig var det en mulighed for os nye praktikanter at lære hinanden godt at kende til det fremtidige samarbejde på kontoret. Vi tog en taxa til Museum of the City of New York. Museets facade har tidligere lagt ansigt til den fiktive Constance Billard St. Judes School i tv serien Gossip Girl.
De havde blandt andet en lånt udstilling fra Museum Of London, 'London Street Photography'. Det var de smukkeste gamle fotografier og der var endda en dansk fotograf i blandt. En anden udstilling, der fangede min interesse var 'Reimagining the Waterfront'. Her er seks forskellige arkitekt teams kommet med hver deres bud på hvordan havnefronten lags east side river bør fornyes. Det er området mellem 60th og 125th street, så det er lige omkring mit hood ;)
Derfor gik jeg til aften ned for at kigge på, hvad det egentlig er de overvejer at forny. Stedet var fantastisk. Små parker lige ud til vandet og det var velbesøgt. Billeder kommer senere!
mandag den 6. august 2012
Weekly Instagram / NYC #15
Til dem der ikke følger mig på Instagram (meunderway), er der her et overblik over hvad min uge blandt andet har stået på.
En ny uge venter og jeg er spændt på hvad den kaster af sig.
Hvad har i af spændende planer for den kommende uge?
søndag den 5. august 2012
Jewellery / NYC #14
Efter anmodning er der her et billede af den budget venlige Origami halskæde, som flyttede ind i mit smykkeskrin forleden. Den er ikke så skarp i kanterne som den ægte vare og hvor længe den forbliver guldfarvet kan der nok ikke garanteres for :)
Plastikkasserne jeg opbevarer mine smykker i er købt i Søstrene Grene til omkring 30-40 kr. og er perfekte når man rejser og gerne vil undgå skade på sine smykker!
Plastikkasserne jeg opbevarer mine smykker i er købt i Søstrene Grene til omkring 30-40 kr. og er perfekte når man rejser og gerne vil undgå skade på sine smykker!
torsdag den 2. august 2012
Movie with a view / NYC #13
Jeg sidder lige paa job og glaeder mig til at komme ud i det dejlige vejr. I aften staar den paa udendoers biograf i Brooklyn Bridge Park, hvor der er gratis film under aaben himmel hver torsdag sommeren ud. Som det kan ses er der rigtig mange mennesker, som kommer for at nyde udsigten (og filmen selvfoelgelig). Derfor gaar turen til Brooklyn lige efter arbejde, hvor der skal nydes lidt aftensmad i det fri mens der startes op med DJ, inden filmen begynder ved solnedgang.
Dejlig aften til jer derude :)
Origami Swan / NYC #12
Jeg fandt for noget tid siden denne smukke halskæde på Pinterest. Det er det franske smykkefirma Origami Jewellery, som sælger de flotte smykker i Paris. Jeg fandt i dag en mere budget venlig version i H&M, som ligner den fantastisk meget. I kan se de mange flotte smykker her, hvis turen skulle gå til Paris :)
onsdag den 1. august 2012
Shrimp Lo Mein / NYC# 11
Dagens jagt på maxi kjole og nyt ur gav desværre ikke gevinst. Jeg fandt ikke den rette kjole og fik slet ikke kigget på ur. Uret håber jeg at kan finde hos Century 21, som er en gigantisk butik med lækre designer varer med op til 65% rabat.
Til aften var jeg en tur i Chinatown og spise med en dansk veninde. Jeg fik en omgang Shrimp Lo Mein, som heldigvis viste sig at være rejer, nudler og grøntsager :)
Lykke kagen vi fik serveret inden vi gik, havde budskabet:
"En ægte fædrelandsven er den, som får en parkeringsbøde og glæder sig over at systemet virker"
Jeg tror vi har mangel på ægte fædrelandsvenner i Danmark!
tirsdag den 31. juli 2012
Good morning / NYC #10
Godmorgen derude..
Sidste feriedag er startet inden jeg starter på The Mechanism i morgen. Jeg fik sendt min kæreste afsted mod Danmark i går og måtte nyde morgen kaffen alene i dag. Jeg har siddet og nydt den blå himmel på trappen og vil nu tage downtown og shoppe lidt. Da jeg har været i NY før ved jeg hvor svært det kan være at begrænse sig. Derfor har jeg lavet en liste over ting jeg mangler eller ønsker og prøver så godt jeg kan at holde mig til den ;) I dag vil jeg på jagt efter en ny maxi kjole og et ur (som er en af de ting jeg har glemt i Danmark)
Dejlig dag til jer!
mandag den 30. juli 2012
Weekly Instagram / NYC #9
En ny uge er gået i New York. Som det kan ses nyder jeg sommerlivet med lækre fristelser og sol i ansigtet. Idag skal jeg til JFK lufthavn og sende Jesper afsted til DK - de 12 dage er fløjet afsted. Det har været skønt med ferie, men nu glæder jeg mig også til at få arbejdshandskerne på igen :)
Ha' en dejlig mandag derude!
onsdag den 25. juli 2012
SUNNY SUNDAY #8
I Søndags inden loppemarked, var vi en tur i Central Park.
Vi hentede lækker morgenmad ved PLENTY på vejen dertil.
Vi havde tæpper med og slog os ned ved de nordlige softballbaner. Her kunne vi følge med i familier, soft/baseball hold og andre, som kom og brugte banerne eller bare kastede lidt med hinanden.
Tættest os spillede et hold, som jeg med god samvittighed kan kalde oldboys. Det var en flok herre godt oppe i årene, som slog og kastede på banen. Ingen løb - hofter er dyre i USA ;)
Jeg fik læst lidt dansk Costume, som jeg lige nåede at få med fra lufthavnen og samtidig skrevet lidt dagbog. I midten kan i se mine ret neonfarvede solbriller. Jeg har på mirakuløst vist (på under en uge) smidt mine andre solbriller ud. Så jeg har brugt disse farverige banditter indtil da!
PLENTY #7
Man ser ofte i film, serier osv. at Amerikanerne finder et stamsted, hvor de henter deres kaffe om morgen inden job. Med det samme de kommer ind af døren starter medarbejderne med at lave ens favorit kombination bag disken. Sådan bliver det helt sikkert også for mig :)
Jeg har nemlig fundet mit (hidtil) yndlings sted. Et lille sted, der hedder 'PLENTY', som er både bageri og café. De laver fantastiske kaffer og endnu mere fantastisk bagværk - FARLIGT!
Vi var inde og hilse på igår, hvor jeg fik en introduktion til alle det traditionelle bagværk de spiser herover, hvilket jeg synes var super spændende. Og selvfølgelig gik jeg derfra med en trang til at prøve nogle af tingene.
Det er den sødeste dame, der ejer det skønne sted på hjørnet af 82nd street & 3rd avenue!
Jeg ser frem til et dagligt besøg når jeg skal have min kaffe med på vejen til job når jeg starter på onsdag. Skal på kontoret og hilse på imorgen, er spændt som bare f***** ;)
mandag den 23. juli 2012
Flea Market / NYC #6
Igår stod den på søndags chill i parken og hygge på loppemarked.
Vi tog subwayen til den nedre del af Manhatten for at se loppemarkederne som i gamle dage var kendt som 'The Annex'. Idag er det fordelt på tre nærliggende markeder: Hell's Kitchen Flea Market, The Antiques Garage & West 25th Street Market. Her finder man møbler, bøger, kunst, vintagetøj, smykker og meget mere!
Markederne ligger på West 25th street mellem 10th og 6th Avenue.
Jeg fandt selv denne flotte guld broche fra Marc Jacobs i et stor fad med forskellige af slagsen - alle til 10 $. Der er meget skrammel blandt de mange boder, men gør man indsats og ligger tid i projektet ligger der mange skatte gemt.
søndag den 22. juli 2012
Random Sightseeing / NYC #4
1. New York Public Libary 2. Conservatory Water, Central Park 3. Memorial Wall, Wold Trade Center 9/11 4. New York Public Libary
5. Alice In Wonderland, Central Park 6. New York Public Libary 7. Times Square 8. New York Public Libary
Her er et lille uddrag af nogle af de sædvanlige seværdigheder turisterne kræser om når de besøger New York. Vi er kommet til stederne tilfældigt når vi har gået rundt i byen.
Nu vil vi ud og nyde de 30 grader med iced coffee i parken.
Ha' en dejlig dag derude!
lørdag den 21. juli 2012
Morning run / NYC #3
Her til morgen stod den på første løbetur i Central Park.
Rundt om Jacqueline Kennedy Onassis Reservoir er der en velfungerende løberute. Vejret var perfekt til en løbetur og der var mange aktive mennesker på strækningen.
Som billedet til højre viser skal alle gå/løbe i én retning og man må ikke medbringe cykel, hund eller barnevogn på ruten.
Jeg stoppede halvvejs og fik taget et par billeder af udsigten man løber ved (venstre).
Hvem bliver ikke motiveret af det?
fredag den 20. juli 2012
Beauty Tips / NY #2
Jeg har ved et fejlkøb erfaret et lille beauty tip. Jeg kom ved at fejl til at købe børnesikre vatpinde da jeg var ude at handle igår. Men jeg har fundet ud af at de er helt fantastiske til at rette ens make up til med. Jeg får altid mascara i øjenkrogen, under vipperne osv. Og med lidt make up fjerner på spidsen af de børnesikre vatpinde kan det let komme af uden man ogå tager resten af ens make up af!
Jeg har netop prøvet ny make up fjerner fra Sephora (findes desværre kun i Illum, København - indtil videre) men den er super god. Der er en pumpe i emballagen så man får hverken får meget eller får lidt på sine vatrondeller!
torsdag den 19. juli 2012
My Hood / NY #1
Jeg har lejet et værelse i en treværelses lejlighed på Upper East Side (UES). Lejligheden ligger på 82nd street mellem 2nd og 3rd Avenue. Området er helt fantastisk. Jeg har højest 10 min. gang til Central Park (og det er inkl. røde lys)!
Der er rigtig mange cafeer, barer og restauranter i området og bare et par blogge væk ligger butikker som H&M, Sephora, Victoria's Secret & Aldo.
De to øverste billeder er taget fra min trappe, her elsker jeg allerede at sidde og nyde min kaffe.
De to nederste billeder er taget ved Central Park, hvor The Met / The Metropolitan Museum of Art ligger lige for enden af min gade.
I kælderen i nabobygningen ligger der en Doggy Day Care, hvor hunde kan komme i dagpleje og blive passet op - og de er så søde!
Mit store hundehjerte banker hver gang jeg går forbi og jeg måtte også lige ned at hilse på babyerne idag. Bestemt ikke sidste gang jeg besøger mine firbenede naboer!
Bye Bye Danmark - Hello New York!
Så skete det.. Jeg har forladt Danmark for denne sommer og rejser til New York City. Jeg har pakket kufferten med det højest nødvendige (plus lidt ekstra) og er klar til at være New Yorker de næste 3-4 måneder.
Til de udvidende kan jeg fortælle at jeg skal i praktik i NYC fra 1. August og tre måneder frem. Men inden da holder jeg to ugers ferie herover, sammen med min kæreste.
Her er lidt billeder fra den lange rejse. Vi havde lidt timer, der skulle fordrives i Kastrup og de blev brugt på frokost i form af sushi og dessert fra Starbucks - lækkert!
Til den lange flyvetur havde jeg mit lækre flysæt, som jeg tidligere har fået i rejsegave af en veninde fra Areastore på Store Kongensgade i KBH - kan varmt anbefales!
mandag den 9. april 2012
I MISS THE BIG APPLE
Det er snart to år siden jeg sidst var i New York. Det er en helt fantastisk by og jeg kan kun anbefale andre at opleve den.
Jeg håber jeg snart kan vende tilbage.
Jeg håber jeg snart kan vende tilbage.
Abonner på:
Opslag (Atom)























