fredag den 7. december 2012

Something new, something blue




Jeg har lige hentet posten og der var en lille bitte pakke til mig :) - Jeg bliver lige lykkelig hvergang der kommer pakkepost! Især når man har glemt, der skal komme noget med posten fordi man for længere tid siden havde bestilt noget på ebay, som først kommer nu.

Det var disse nye statement øreringe, der lagde og ventede på mig. De er meget flottere i virkeligheden end de var da jeg så dem på ebay. Jeg så dem første gang da hende her bloggede om dem.

Det er tydeligt det ikke er jordens bedste kvalitet. Men det kan man heller ikke forlange til den pris. Du får dem nemlig for under 2$ INKL. LEVERING lige hjem til døren!

torsdag den 6. december 2012

A wish #6



Smuk smuk statement halskæde i guld og juvel farver. Perfekt til den lille sorte!

Statement necklace in jewel tones / Zara

Sofa living





Så kunne jeg ikke holde den længere. Årets første vinter syge har ramt mig. Jeg har en utrolig sart hals, og vågnede i nat med modbydelige smerter når der skulle synkes. Senere kom feberen og sagde hej. Så nu ligger jeg på sofaen pakket ind i tæpper og halstørklæde og håber dette går over LIGE NU. Jeg har hverken tid eller lyst til at ligge syg i sådan en dejlig december tid. Så dagens projekt arbejde kommer til at foregå fra min lille lejr i stuen. Te og suppe - kom til mig!

onsdag den 5. december 2012

A gift #1



Slanke tips der virker - hvem vil ikke gerne have det? Denne bog af Michelle Kristensen, er fyldt med gode råd og vejledning til et varigt vægttab efter din kropstype. Som hun selv beskriver det, er det en livsstilsændring og ikke blot en kur. Kvinder er (heldigvis) ikke allesammen ens. Derfor er det heller ikke det samme kvinder har brug for når målet er at tabe det overskydende fedt på den mest effektive måde.

Jeg havde egentlig døbt dette indlæg med titlen "A wish", men lige som jeg sidder og skriver kommer min kæreste en af døren med en gave fra saxo.com og det er netop denne bog. Hvor er han skøn  :) Jeg fortalte i sidste weekend, hvor meget jeg gerne ville have fingrene i bogen efter at have set i den hos en veninde. Jeg glæder mig til at læse den og få lagt resten af ugens madplan med nye opskrifter fra bogen.

Husker i da jeg forsøgte at lave en omgang sunde raw brownies? Opskriften var også en af Michelles. I kan finde nogle af hendes opskrifter på iform.dk, hvor hun er træningsekspert og madskribent. 

Er du interesseret i selv at få fingre i bogen eller give den i gave, så kan den købes lige her.

Mighty Magnets






En personlig gave til jul? Få printet dine instamoments som magneter. Måske fra en ferie, oplevelse eller bare billeder taget med en af dine nærmeste ? :)

Prisen er 14,99 $ for et ark med 9 af dine Instagram billeder.

Instagram Magnets / Stickygram

tirsdag den 4. december 2012

Nine Fine

Nine fine

Jeg synes der bliver længere og længere mellem snapsene, hvad angår kjole anledninger (eller måske er brusen bare ved at gå af min begejstring for at rende rundt i denne beklædningsgenstand i den danske kulde?) Anyways.. Denne måneds festligheder råber altså efter sorte kjoler med glimmer, peplum, blonder og barok print. 

Har i en favorit blandt de 9 fine sager? Jeg har intet barok i garderoben (endnu), så måske det er årsagen jeg er lidt fanget af nr.3 + nr.8?! Men synes nu også den første kjole fra H&M er super flot, uden at blive for fin - også til under 100 kr.!

1. H&M  2. Nelly  3. Lipsy  4. Mango  5. Warehouse  
6. Topshop  7. Awear  8. Oasis  9. Rare London



Pomegranate tip


Endnu engang vågner man til et helt lille snelandskab - jeg elsker det :) Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været i så meget julestemning i starten af december!?

Lige i øjeblikket er min yndlings frugt granatæbler. Jeg synes de er super lækre til morgenmad enten i min smoothie, på min yoghurt eller på mine pandekager. Dog har jeg været godt træt af rød saft på mig selv og min vægge hver gang jeg skal i krig med at få frugtkødet ud. Derfor har jeg youtubet' mig lidt frem til, hvordan man egenlig skal skære og tømme sådan en sund og saftig frugt. Så hører du til dem, der har ladet granatæblerne ligge fordi de er for besværlige, så se denne her. Og for en sikkerhedsskyld, så undlad den hvide bluse når du skal lege med granatæbler :) Masser af tirsdags karma her fra!


Breakfast / Yoghurt / Granola / Pomegranate

mandag den 3. december 2012

It's beginning



.. to look a lot like christmas 









Sneen er endelig kommet også endda på den 1. december! Jeg elsker julen og alt omkring den (ja - jeg er en af dem), men som årene går kan det nogle gange være svært at få julestemningen frem. Men med så fint et hvidt lag rundt på veje og tage den 1. december kan man ikke undgå det :) Jeg har haft en fantastisk weekend med masser af julehygge både den 1. december og 1. søndag i advent.

I dag skal det hvide landskab nydes fra 3. sal mens der skal skrives bachelor og drikkes varme drikke. Senere står den på hygge og julebag med madklubben.

Glædelig december og god mandag :)

fredag den 30. november 2012

Nothing is impossible




Sidder du også med opgave skrivning eller andet projekt, som bare ikke synes at have en ende? Så husk intet er umuligt! Det trøster jeg mig selv med i pressede situationer ;) Altid godt med lidt lommefilosofi på en grå og kold fredag. Heldigvis lurer weekenden lige om hjørnet efter endt arbejdsdag. Min weekend byder på juleshopping med kæresten, julefrokost med en masse dejlige tøsepiger og familie brunch med min bror, svigerinde og skønneste niece. Må i have en fantastisk weekend!

<< God fredag til jer >>

torsdag den 29. november 2012

A (BIG) wish #5




Endnu et ønske til den efterhånden laaange liste (håber jeg har været sød i år)! Disse leo plettede elsklinger har jeg drømt om siden jeg så dem første gang på fine Stylejunkie - er virkelig vild med hendes stil. I kan selv tjekke den ud her. 

Jeg har i forvejen disse sorte ankel støvler fra Zara og de er helt fantastiske, så jeg er overbevist om at disse også er skabt til mine fødder. 

Og apropos leo.. Så har jeg lige fået denne bomber ind af døren i dag. Den er allerede en favorit og endnu flottere in real life!


Everyday memory







Trænger du til en ny kalender? Du kan få printet 365 af dine Instagram billeder, som hvert bliver en dag i kalenderen. Er sikker på at hver morgen vil starte med hyggelige minder og insta øjeblikke. Jeg synes det er et hyggelig og personligt alternativ til de andre "riv en side af om dagen" - kalendere der findes derude.

De printes i 3 forskellige versioner, hvor den ene faktisk er uden dato/tekst på. Hvis du mangler en ny huskeblok. De koster 40$ + 12$ i porto.

Insta Calender / Pinstagram


onsdag den 28. november 2012

A wish (or three) #4




Joggers / Asos.com

Komfortable og lækre, perfekt til den næste måned med bachelor skrivning og december hygge. Alle tre må gerne flytte ind hos mig!

A wish #3



Der skal snart en ny kalender til at holde styr på de daglige planer når vi om en måneds tid går ind i det nye år (hvis verden selvfølgelig ikke går under inden, haha). Det går jeg i hvert fald ikke ud fra og jeg ser gerne min kalender for det nye år bliver en af disse enkle skønheder af grafiske designer Marjolein Delhaas fra Holland. Der er forskellige produkter på hjemmesiden og en almindelig kalender ligger mellem 175-275 kr., alt efter version. En god julegave idé til personen, der altid kommer for sent eller glemmer aftaler eller til personen som værdsætter lækkert design og håndværk. 

Min favorit er Diary ORIGINAL i grå og den kan købes lige HER. 

tirsdag den 27. november 2012

To me, from me


A gift for my self / Grey wool jacket

Jeg glæder mig til denne baby kommer med posten. Jeg har for et lille års tid siden gemt den i garderoben på nelly.com, og fandt den nu igen til omkring 1/3 af prisen. Jeg kunne ikke dy mig. Hvad synes i?

mandag den 26. november 2012

I feel like..








Interior / Bling / Sweater / Drink / Baking / Puppy / All pins


Jeg synes denne mandag er utrolig hård. Jeg var til årets første julefrokost i lørdags og det gik lidt for vildt for sig. Der blev medbragt hjemmebrændt i form af solbærsnaps aka. døden på flaske! Troede aldrig hovedpinen ville få en ende..

Men efter en dejlig eftermiddags tur i Skovdalen føler jeg mig fyldt med ny energi, klar til at tage hul på denne uges bachelor skrivning. Dog er jeg sikker på min opgave ville blive en hel del bedre hvis jeg var i selskab af af ovenstående lækkerier! 

Don't be afraid to fail

A pin


Jeg forsøgte at lave en omgang Raw brownies i fredags.. Jeg fejlede, BIG TIME! Det gik helt galt. Jeg forsøgte med en blender, selvom der stod foodprocessor, det var ikke noget smart move (så ved jeg det!). Jeg forsøgte bagefter med stavblenderen, hvilket gik helt fint, men det var for sent. Jeg havde vist ødelagt det for mig selv. Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at tage nogle billeder af det, for det så jo ikke særligt, ja, appetitligt ud, hvis i forstår hvor jeg vil hen :)

Men det skræmmer mig bestemt ikke, for jeg smagte lidt på dejen undervejs, og det smagte slet slet ikke så dårligt. Så jeg giver ikke op og forsøger igen. Måske der så kommer et resultat, der er værd at dele med jer ;)

Indtil da kan i få dette lille ordsprog med på vejen. Rigtig god mandag herfra!

fredag den 23. november 2012

Healthy Christmas Brownies




Jeg fandt netop denne opskrift og den skal prøves med det samme eller, i hvert fald i dag! Tilfældigvis ligger jeg inde med alle ingredienserne (hvilket normalt aldrig sker når jeg beslutter mig for at bage). Jeg ligger desværre ikke inde med en foodprocessor, (måske den snart skal på ønskelisten?)så min altædende blender må blive min makker i denne omgang. Jeg glæder mig til at fortælle om resultatet!

___________________________________________


Brownies med julesmag

Alle elsker brownies, og denne er endda helt uden gluten og sukker.

9 stk.

150 gram dadler
60 gram valnødder
40 gram kakaopulver
1 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
Revet skal fra ½ økoappelsin

Pynt
40 gram kokosmel
+ evt. blåbærsaft til farvning

Kør alle ingredienserne i en foodprocessor (eller blender), indtil massen er finthakket.

Fordel den ud på et bagepapir, tryk den sammen, og form massen til en firkantet kage. Rul kagen på overfladen med en kagerulle, så du sikrer dig, at den er flad.

Kør herefter kokosmel sammen med 1-2 spsk. blåbærsaft i foodprocessoren (du kan undlade at putte saft i kokosmelet, da det kun er beregnet til at give farve).

Drys kokosmelet ud over kagen, og tryk det forsigtigt ned i kagen.

Sæt den på køl i en time, og skær den herefter ud i 9 stykker.

Næringsindhold pr. Brownie

Energi: 150 kcal
Protein: 2 g
Fedt: 8 g
Kulhydrat: 17,5 g

Source / Iform.dk (Michelle Kristensen)

torsdag den 22. november 2012

Thanksgiveme

I wouldn't mind
Sweater / Rag bone . Skirt / Topshop . Boots / Jeffrey Campbell . Bag / 3 1 Phillip Lim . Watch / Michael Kors . Scarf / PIERRE LOUIS MASCIA . Beenie / AllSaints . Iphone Cover / Tech accessory


Mine tanker vandre rundt i New Yorks gader og jeg er godt misundelig på de veninder, som endnu er boende i byen og som i aften skal fejre Thanksgiving med hygge og god mad. Jeg ville bestemt ikke have noget imod at slentre rundt på UES, og være taknemlig, i dette outfit.