Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag

tirsdag den 5. februar 2013

Me cooking / crackerbread




Jeg har været ekstra huslig i dag og bagt eget knækbrød - det er sådan noget man gør når man har for meget tid mellem hænderne!

På opfordring af mine følgere på Instagram (@meunderway) deler jeg nu opskriften med jer. Jeg havde til en afveksling bagt dem med cheddar og soltørrede tomater - det smagte helt fantastisk. Det er så utrolig nemt at lave og skaber næsten ingen opvask (vigtigt!)

Ingredienser

1 dl. Solsikkekerner
1 dl. Græskarkerner
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Hørfrø
3,5 dl. Mel (jeg bruger normalt grahams- eller rugmel)
1 dl. Olie
2 dl. Vand
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt

1 dl. Hakkede, soltørrede tomater
1 dl. Revet cheddar ost

Alle ingredienserne blandes i en skål - det bliver sådan en underlig, klistret dej. Lad herefter dejen hvile i 30 minutter. Beklæd en bageplade med bagepapir og placer halvdelen af dejen på pladen (jep, der bliver til 2 plader). Lig så et stykke bagepapir ovenpå dejen og tryk dejen lidt flad ud på pladen inden du bruger en kagerulle, ovenpå bagepapiret, til at få dejen helt tynd med - ca. 0,5 cm. Når dejen er rullet flad ridses knækbrødene, så de kan knækkes ud i stykker når de er færdige.

Bages i 15-18 minutter ved 190 grader.

I dag blev det cheddar og soltørrede tomater, men det kan også sagtens være andet. Jeg tror jeg skal prøve med basilikum næste gang det skal bages! Jeg håber i får et lige så lækkert resultat ud af det - god fornøjelse :)

tirsdag den 23. oktober 2012

Oysters


Pic / A pin


I weekenden, på vores mini ferie i Miami, smagte jeg for første gang østers. Det var en ret anderledes spise, men som alt andet fra havet, elskede jeg det.

Jeg glæder mig til jeg skal hjem og eksperimentere lidt i køkkenet, derfor har jeg fundet min første "opskrift" jeg skal prøve af når jeg kommer hjem.

østers med ingefær, limesaft & forårsløg

Ingredienser:

> 12 østers
> 3 spsk. ingefær
> 5 spsk. finhakket forårsløg
> 1 lime

Fremgangsmåde:

Åben østersene, og undgå at spilde for meget af østersvandet.
Bland 3 spsk. friskrevet ingefær med 5 spsk. finthakket forårsløg og saft fra en limefrugt.

Læg 1/2 tsk. topping på hver østers og servér.

Dette kræver nærmest ingen tid og kræfter, hvorfor jeg også knap føler man kan kalde det en opskrift. Men nemt og lækkert lyder det.