Jeg er nu flyttet ud af min første og hyggelige lejlighed. Vi har vel alle set sidste afsnit af Venner, hvor de ligger nøglerne og tager afsked med den lilla lejlighed i New York?!
- Jeg havde det liiiidt på samme måde da jeg mandag morgen måtte overdrage alle mine nøgler til lejligheden. Lidt sørgmodig, men samtidig spændt på det næste der venter forude.
Jeg havde egentlig troet at næste matrikel ville blive i Aarhus, men det bliver faktisk stadig i Aalborg. Det har været en masse praktiske ting der har været skyld i udfaldet af den beslutning og er ganske rolig ved tanken.
Jeg får først mulighed for at flytte ind i min nye lejlighed midt i September, og det kribler allerede vanvittigt i fingrene for at få lov at komme igang med indretningen. Derfor søger jeg inspiration i alt jeg kan finde.
Jeg leger i øjeblikket feriebarn hos min kæreste, der er flyttet til København og var i dag omkring Hay House inde på Strøget.. Av min arm der var mange fristende ting!