tirsdag den 5. februar 2013

Me cooking / crackerbread




Jeg har været ekstra huslig i dag og bagt eget knækbrød - det er sådan noget man gør når man har for meget tid mellem hænderne!

På opfordring af mine følgere på Instagram (@meunderway) deler jeg nu opskriften med jer. Jeg havde til en afveksling bagt dem med cheddar og soltørrede tomater - det smagte helt fantastisk. Det er så utrolig nemt at lave og skaber næsten ingen opvask (vigtigt!)

Ingredienser

1 dl. Solsikkekerner
1 dl. Græskarkerner
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Hørfrø
3,5 dl. Mel (jeg bruger normalt grahams- eller rugmel)
1 dl. Olie
2 dl. Vand
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt

1 dl. Hakkede, soltørrede tomater
1 dl. Revet cheddar ost

Alle ingredienserne blandes i en skål - det bliver sådan en underlig, klistret dej. Lad herefter dejen hvile i 30 minutter. Beklæd en bageplade med bagepapir og placer halvdelen af dejen på pladen (jep, der bliver til 2 plader). Lig så et stykke bagepapir ovenpå dejen og tryk dejen lidt flad ud på pladen inden du bruger en kagerulle, ovenpå bagepapiret, til at få dejen helt tynd med - ca. 0,5 cm. Når dejen er rullet flad ridses knækbrødene, så de kan knækkes ud i stykker når de er færdige.

Bages i 15-18 minutter ved 190 grader.

I dag blev det cheddar og soltørrede tomater, men det kan også sagtens være andet. Jeg tror jeg skal prøve med basilikum næste gang det skal bages! Jeg håber i får et lige så lækkert resultat ud af det - god fornøjelse :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar